Vi er glade og beærede over at kunne meddele, at …

NemAdministration bliver overtaget af Wise Home

Wise Home er et af de mest spændende firmaer på det danske marked lige nu, med en tilgang til boligforeninger der går langt ud over fordelingsregnskabet. De ser foreningen i sin helhed, og leverer intelligente løsninger der, udover regnskaber, også giver beboerne indsigt i egne hjem, såsom forbrug og statistik – og ikke mindst intelligente løsninger til overvågning og alarmering, samt forslag til besparelser. Vi ser Wise Home som den rette til at tage over efter os, og føre vores foreninger videre.

Wise Home

Hvorfor er vi blevet overtaget?

Der er sket meget inden for fordelingsregnskaber siden vi startede op. Oprindelig var vores tanke, at boligforeningerne skulle have et billigt alternativ til de etablerede leverandører af varmeregnskaber. Vores kerneydelse var forbrugsregnskaber baseret på selvaflæsning, således at foreningerne, til gengæld for at foretage aflæsning selv, kunne spare penge. Siden da har vi tilføjet flere services til vores pakke, således at vi også understøttede el-regnskaber og tilbød en samarbejdsplatform til foreningerne, hvor de kunne dele dokumenter og sende beskeder. Men kerneydelsen har altid være fordelingsregnskaber baseret på selvaflæsning.

Nu er der er nye regler på vej. EU har vedtaget, som en del af energieffektivitetsdirektivet, at alle målere i fremtiden skal være fjernaflæste. Det sker med et ønske om, at vi skal spare ressourcer og skåne miljøet. Udviklingen i teknologien er efter vores mening både naturlig og god for forbrugerne, og i det store hele er de nye regler et stort skridt i den rigtige retning. Men NemAdministration kommer ikke til at lave et skift til fjernaflæste målere. Vores produkt er tænkt som et billigt alternativ til de øvrige leverandører på markedet, og ved skiftet til fjernaflæste målere, vil vi ikke længere kunne være dette.

De nye EU regler

Fremtidens forbrugsmåling skal være fjernaflæst, og alle manuelle forbrugsmålere skal senest i 2027 være udskiftet til fjernaflæsning. Dette er kernen i den nyeste lovgivning vedtaget i EU som næste fase af EED-direktivet. Dermed er manuel forbrugsaflæsning under afvikling, med den endelige slutdato i 2027. Læs mere om EU’s energieffektivitetsdirektiv her.

EED – Energieffektivitetsdirektivet

Hvad betyder det for vores kunder?

Det nye EU direktiv dikterer desværre, at alle målere skal skiftes til fjernaflæste målere. Dette uanset om der benyttes radiatormålere (bi-målere) eller centralmålere (vand- og elmålere). Derfor er der behov for at skifte alle målere inden for de næste par år. Udskiftningen kan gennemføres som en almindelig målerudskiftning, da forskellen på de to typer målere primær er, at de nye målere kan fjernaflæses. Udstyret kræver ikke kompliceret arbejde i foreningerne, og kan gennemføres på samme måde som tidligere udskiftninger.

I vil blive kontaktet af Wise Home, der går i dialog med jer. Sammen med Wise Home kan i aftale, hvordan I gerne vil gennemføre udskiftningen. Vi sørger selvfølgelig for at Wise Home har alle de nødvendige oplysninger, så overgangen og udskiftningen går glat – og med mindst muligt besvær for jer. Efter overgangen vil jeres konto på vores gamle system automatisk blive afviklet, og en eventuel administrator vil blive informeret om skiftet.
Indtil skiftet er blevet gennemført, vil i selvfølgelig fortsat blive serviceret fra vores eksisterende løsning, sådan som i har været vant til.

Tak for denne gang

Vi vil gerne sige et stort tak til alle jer, der har valgt os, og benyttet os år efter år. Det har været en ære at servicere jer, og en fantastisk glæde at se jer blive hængende hos os i så lang tid. Det har overgået vores vildeste fantasier, og for det skylder vi jer en stor tak!

Vi er meget glade for at blive overtaget af Wise Home og blive en del af deres familie, som vi har utrolig meget til fælles med. I må endelig tage fat i os, hvis der er noget vi kan gøre for jer, eller hvis i har spørgsmål. Vi står som altid klar til at hjælpe jer.